Miljømæssige indflydelser på menneskelig vækst og udvikling

Alle komponenter i menneskelig udvikling er sammenvævet og påvirkes af miljøet. Hjem, samfund, fysiske og skole miljøer påvirker den måde mennesker opfører sig på, tænker, engagerer hinanden, vokser og behandler følelser. Plejemiljøer bidrager til positive sundhedsresultater og færre udviklingsmæssige udfordringer. Når forhold som fattigdom er indregnet i, er det klart, at dets indvirkning på miljøet udgør en trussel for enkeltpersoners vækst og udvikling (se ref 1). Det foreslås, at et plejende miljø kan bidrage til at fremme sund vækst og udvikling (se ref 2).

Forarmet miljø

Spædbørn og børn fra lavindkomstmiljøer er ofte undervægtige og oplever stuntet vækst (se ref 2). Fattigdom udgør en udviklingsrisiko i, at fattige omgivelser udgør trusler mod enkeltes sind, krop og ånd (se ref 1). Fattigdom øger også sandsynligheden for dårlig akademisk ydeevne, fysiske sundhedsproblemer som underernæring, fedme, høje depressionsniveauer, børnemisbrug, fysiske skader og meget mere. Under disse forhold har børn ofte underpræstationer i skolen, og mange finder det udfordrende at tage form af gymnasiet, når de er ældre, hvilket begrænser individuel progression i samfundet.

Hjemmiljø

Den måde, hvorpå forældre behandler deres børn, påvirker måden, hvorpå børn interagerer med hinanden inden for og uden for hjemmet. Børn, der er opvokset i et hjem, forkælet med uenighed, forældrespænding og overdreven disciplin, udviser typisk udfordringer i behandling af følelser og styring af deres adfærd. Det er også muligt for børn at absorbere og tage ejerskab af mishandling (se ref 4). Forældres depression er en anden miljømæssig udfordring for børns vækst og udvikling, da det ofte medfører vanskeligheder og andre problemer, der begynder i en ung alder (se ref 5). I begge tilfælde kan bevidsthed medvirke til at skabe positiv forandring.

Pleje af miljøet

Plejeforhold hjælper børn med at lære at regulere og verbalisere deres følelser på en måde, der passer til deres aldre. De er bedre forberedt til at klare stressede situationer og positivt interagere med jævnaldrende.Skolens præstationer forbedres også. Aktiv forældremyndighed bidrager til at forbedre et barns tankeproces og selvopfattelse; de er også mere succesrige i skolen. Når forældre sætter grænser inden for fornuft, føler børn sig elskede og betroede. Aggression falder, ligesom udøvelsen af ​​mindreårige drikke, narkotikamisbrug, kriminalitet og vold. (se ref 1)